Hvem er jeg - Zarp-Zone

Go to content

Main menu

Hvem er jeg

Hvem er jeg?

Zarp-Zone ved socialpædagogisk konsulent Bettina Zarp er et firma, der tilbyder støtte-kontakt og rådgivning til børn og unge med psyko-/sociale problemer samt deres forældre.

Jeg er uddannet pædagog fra Ballerup Seminarium med idræt som speciale og har lige så længe jeg kan huske arbejdet med børn og unge. Det spænder bredt – jeg startede i vuggestuer og børnehaver, så blev jeg uddannet klubpædagog og siden altså pædagog og har derefter også arbejdet i både fritids- og ungdomsklub og døgninstitutioner.
Igennem mit arbejde på forskellige døgninstitutioner har jeg mødt – og fået stor erfaring – mange forskellige mennesker med særlige behov.
Det har altid haft min store interesse at have med mennesker der har en anderledes tilgang til tilværelsen, at gøre. Jeg elsker at min hverdag er uforudsigelig, at jeg hele tiden skal agere i nuet og tænke anderledes og kreativt i forhold til de mennesker jeg hjælper. Jeg tager udgangspunkt i hvert menneskes virkelighed og ved derfor aldrig hvad dagen i morgen bringer.
Jeg lytter til og tager udgangspunkt i det enkelte menneskes historie og virkelighed. Det er den jeg er. Det er i virkeligheden meget ukompliceret - jeg er bare en at snakke med. Jeg lytter og så handler jeg anderledes og effektivt. Man kan nå målet på mange måder – jeg prøver den ene vej og hvis det viser sig at den vej er spærret, vender jeg bilen og finder en anden vej. Jeg giver ikke op. Det betyder at de mennesker jeg hjælper kan regne med at jeg kæmper for deres sag – at jeg metaforisk set overtager rattet og styringen af bilen, når de ikke længere magter at agere i deres eget liv. Jeg leder efter brugbare løsninger – der er som sagt mange måder at nå et mål på og jeg leder efter mulighederne.

Støttekontaktperson

Hvad er en støtte-kontakt person?

  • Det er et menneske du kan snakke med om alt det svære.

  • Det er et menneske, som du har til rådighed, når dit barn skal anbringes eller er anbragt.

  • Støttepersonen har en faglig uddannelse og erfaring med at samarbejde med forældre.

  • Støttepersonen kender dine rettigheder og pligter.

  • Støttepersonen er uafhængig af kommunen.

  • Støttepersonen har tavshedspligt.

  • Du har ret til støttepersonen så længe dit barn ikke bor hjemme eller bliver 18 år eller så længe du selv synes, at du har brug for det.


Hvad kan du bruge en støtteperson til?

  • Støttepersonen har tid til at lytte og være der for din skyld.

  • Støttepersonen kan rumme dine følelser og tanker uden at lade sig rive med.

  • Støttepersonen støtter dig, så du kan støtte dit barn.

  • Støttepersonen hjælper dig med at forberede dig til møderne og deltager gerne, hvis du vil have det.

  • Du bestemmer, hvad støttepersonen skal vide og støttepersonen snakker ikke med din sagsbehandler.

  • Du bestemmer om støttepersonen skal læse dine papirer.

  • Støttepersonen har ingen indflydelse på beslutninger om dit barns anbringelse.


Hvordan får du en støtteperson?

  • Du spørger din sagsbehandler.

  • Du får et besøg af en støtteperson, så du kan se om støttepersonen er noget for dig.

  • Støttepersonen skriver til kommunens sagsbehandler (kopi til dig).

  • Når kommunen har sagt ja, bestemmer du hvor og hvornår du vil snakke med støttepersonen.


Hvem betaler?

  • Det er sagsbehandleren som bevilger støttepersonen og betaler denne.

  • Det er sagsbehandleren som bestemmer, hvor mange timer om måneden du kan få støtte.

  • Det er sagsbehandleren der bestemmer, hvor længe du kan få bevilget støtteperson.


§ 54 - støtteperson

  • Støtte til forældre til anbragte børn.

  • I forbindelse med at et barn anbringes eller er anbragt udenfor hjemmet, har kommunen pligt til i henhold til § 54, at tilbyde forældrene en støtteperson.

  • Støttepersonen skal være uvildig og uafhængig af socialforvaltningen, og er et gratis tilbud til forældre.

  • Målet er, at forældre får den støtte de har brug for, så både forældre og barn kan trives med situationen.

  • Mange forældre kan have brug for en uvildig person at tale med, som kan lytte til de følelser og frustrationer, der er forbundet med at have et barn anbragt udenfor hjemmet.


 
Back to content | Back to main menu