Hesten som redskab - Zarp-Zone

Go to content

Main menu

Hesten som redskab

Hesten som pædagogisk redskab

De mennesker jeg hjælper er tit mennesker der ikke har haft fortrolighed med andre mennesker. Det er mennesker som er følelsesmæssigt skadede, som ofte kæmper med rigtig dårligt selvværd og selvtillid.  Det er ofte mennesker der har brugt for at udvikle personlige og sociale kompetencer.
Jeg har igennem de sidste 15 år beskæftiget mig med hesten som et pædagogisk redskab. Jeg har i mange år haft både børn, unge mennesker og handicappede, der aktivt har deltaget i både ride- og hold undervisning. I 4 år har jeg også deltaget i- og planlagt ridelejre.
Den måde jeg arbejder med den unge og heste på, er meget enkel. Metoden går i første omgang ud på at der er ro til at den unge selv definerer hastigheden i forhold til kontakten med hesten. Den unge skal selv have lyst til at nusse med hesten, det er i starten ikke afgørende om at man tør sætte sig op og ride. Den unge skal være klar til og ville hygge sig med hesten. Resten skal nok komme af sig selv. For nogle unge tager det ingen tid at overvinde troen på, at man kan og vil styre et så stort dyr, med andre tager det længere tid. Det gør ingenting, så længe det går stille og roligt fremad, og den unge føler sig sikker og tryg.
Jeg har 2 heste som er nøje udvalgt, da de begge har et kærligt og roligt sind, så de kan bruges som et arbejdsredskab.

Se et billedgalleri af mine heste nederst på siden.

Hesten som et pædagogisk redskab.

Konstellationen unge og heste rummer mange muligheder i mit arbejde som pædagog. Jeg har mulighed for at give den unge en god oplevelse på hesteryg, og samtidig giver det mig et indblik i, hvordan den enkelte unge udvikler sine motoriske og sociale færdigheder. Hesten som arbejdsredskab giver mig mulighed for at opnå et mål for en given gruppe unge. Det kunne være et socialt og følelsesmæssigt fællesskab. Gruppen tager samlet ud til hesten f.eks. en gang om ugen i en periode. Hesten bliver på den måde ”et fælles tredje” som gruppen samles om. Men forinden samles de og laver forberedelser til turen – bager boller, smører madpakker, pakker tøj. Allerede der begynder de at være en del af en gruppe og udvikle sociale og personlige kompetencer. Forinden har jeg som pædagog gjort mig nogle teoretiske overvejelser omkring målet for den enkelte unge.

Personlige og sociale kompetencer.

En positiv selvopfattelse er en vigtig facet i udviklingen af personlige kompetencer. Hvis den unge tror på sit eget værd og føler sig vellidt af andre, tør de også kaste sig ud i situationer, som andre ikke er sikker på at de kan klare. Trygge miljøer, hvor det er tilladt at fejle, fremmer den positive selvopfattelse, ligesom den stimuleres gennem opgaver, hvor den unge selv bestemmer og tager initiativ og får oplevelsen af at kunne noget alene og sammen med andre. Det er netop det vi skaber gennem ridningen som en del af det socialpædagogiske arbejde.
Empati og solidaritet er følelser som udvikles gennem socialisation. Indføling og medfølelse er væsentlige personlige kompetencer, som har stor betydning for den sociale kompetence. Jeg kan f.eks. have øje for, hvordan den unge tackler situationer, hvor der bliver stillet krav til ham/hende i samarbejdssituationer. Det giver mig mulighed for at opdage, hvor der behov for følelsesmæssig, personlig og social udvikling.

I ridningen bliver den unges personlige og sociale kompetence styrket fordi:

1. Relationen mellem hest og rytter er fordomsfri. Sammen med hesten kan man opleve sig accepteret og respekteret som den man er.
2. En styrkelse af selvværdsfølelsen. Siddende på hesten er man højere end alle andre og kan overskue verden oppefra.
3. Øget selvtillid. Man samarbejder med hesten, styrer den måske selv og får en følelse af at have kontrol.
4. Øget ansvarsfølelse. Hesten kræver ikke andet end en god behandling, men man får til gengæld lov til at stille krav til den.
5. Den unge lærer at hjælpe andre og være fleksibel igennem en fælles sport.

Back to content | Back to main menu