Zarp-Zone

Go to content

Main menu

Socialpædagogiske opgaver

Zarp-Zone ved socialpædagogisk konsulent Bettina Zarp er et firma, der tilbyder støtte-kontakt og rådgivning til børn og unge med psyko-/sociale problemer samt deres forældre.

Zarp-Zone er et tilbud til børn og unge, forældre, kommuner og sagsbehandlere om en støtte-kontakt person, der kan levere en helhedsorienteret indsats med focus på ressourcer i stedet for mangler. Jeg møder dig, der hvor du er - uden skemaer og på forhånd tilrettelagte planer.
Mit udgangspunkt er DIG og der hvor DU er. Min tilgang til dig, din situation og din familie er personlig kontakt og respekt hele vejen igennem – og så skal det være rart at mødes. Det allervigtigste i mit arbejde, er at skabe fortrolighed og tillid mellem dig og mig.
Jeg lytter til din historie og plukker opgaver ud, som jeg kan høre du har brug for hjælp til og det arbejder vi så ud fra. Det kan være alt fra at flytte bank, ringe til tandlægen, tage med til møder i kommunen, i Center for Autisme, Stofrådgivningen, Kriminalforsorgen eller hvad der nu er vigtigt for den enkelte.  

De mennesker jeg hjælper oplever en anderledes glæde – de giver udtryk for at de føler de bliver taget alvorligt. De siger: ”Bettina, vi kan se du mener det, du handler, du venter ikke 4-5 dage.” Det kommer bag på mange, som har været gennem systemet og er blevet syltet, hvor overraskende kort tid ting tager, når jeg kommer på banen – ting der før var umulige at komme igennem med, lykkes pludselig. Jeg har respekt for de mennesker jeg arbejder med og det kan de mærke, fordi de er vant til ofte at blive mødt med negative forventninger f.eks. om at de ikke dukker op til aftaler.
Det gør jeg ved BARE at være mig – jeg er bare en du kan tale med. En der hjælper dig med det DU har brug for i din hverdag. Men det er selvfølgelig mere end det. Jeg bruger min erfaring som pædagog og støtteperson og fornemmer, hvad der er brug for.

Hos mig får du:

24/7 service – du eller din familie kan altid få fat i mig. Min telefon er altid åben og jeg rykker ud på alle tider af døgnet. Jeg er meget fleksibel og jeg er der hvor der er brug for mig!
Et eksempel – en ung mand er bange for at tage med toget til Ålborg på besøg. Jeg tager toget med ham, følger ham til dørs og tager toget hjem igen. Samme procedure når han skal hjem igen – jeg henter ham og følger ham hjem. Jeg har været så langt som i Norge, da der var en ung pige der havde brug for at blive fulgt på vej.
Mulighed for at bo en kortere periode hos mig, hvis der er brug for ro og stabilitet.

Jeg hjælper dig f.eks. ved at:

  • Ringe og vække dig om morgenen

  • Køre dig i skole

  • Huske dig på din medicin

  • Minde dig om praktiske ting og hygiejne

  • Købe ind

  • Lave mad med eller hos dig eller din familie

  • Fungere som kalender – ved eksempelvis minde dig om et møde i morgen

  • Samarbejde med din familie

  • Samarbejde med andre parter

  • Være talerør til omverdenen

  • Agere ”skaldespand” – jeg lytter til alt, hvad du har brug for at tale om; dine glæder, sorger, frustration over systemet mm.

  • Deltage i alle møder med skole og kommune etc.


Jeg hjælper både børn, unge og voksne med diagnoser, misbrugsproblemer eller psykiske lidelser.  

  • ADHD

  • Asperger

  • ADD

  • Autisme

  • OCD

  • alkoholproblemer

  • stofafhængighed

  • Skizofreni

  • Paranoid

  • Depression

  • Angst

 
Back to content | Back to main menu